Part of Knauf

Hygiejne

Partikelafgivelse
 

Gipspladeproduktionen indebærer ikke tilsætning af flygtige væsker eller andre giftige kemikalier, og Danolines overfladebehandlinger er da også klassificeret som ufarlige, hvorfor brug af Danoline-gipsplader ikke er forbundet med nogen som helst sundhedsgener. 

Gips er et produkt, som potentielt afgiver partikler, og Danoline er derfor registreret hos "Dansk Indeklima Mærkning". DIM er en frivillig mærkningsordning og den første af sin art, der bedømmer byggematerialer i brugsfasen. Formålet med indeklimamærkningen er at forbedre indeklimaet i bygninger. Bedømmelsen omfatter en vurdering af materialernes afgasning og partikelafgivelse.

Afgasningen udtrykkes som en tidsværdi i døgn og betegnes "den indeklima-relevante tidsværdi".Tidsværdien fastslås subjektivt på grundlag af den tid, det tager for stoffet med den langsomste afgasning at nå under stoffets lugt- og irritationsgrænse. 

Partikelafgivelsen bestemmes ved mængden af partikler (herunder fibre), som afgives fra produktet i den første del af produktets levetid. 

Knauf Danolines ubehandlede produkter har en indeklimarelevant tidsværdi på kun 10 dage, og partikelafgivelsen er klassificeret som lav. Den indeklima-relevante tidsværdi for Danolines overfladebehandlede produkter er fastslået til 20 dage, mens partikel-afgivelsen ligeledes klassificeres som lav.
      
 
 Céra Labo Rapport om partikelkontrol på Danotiles (Engelsk)
 Excell hygiejne certifikat, Danotile (Engelsk)
 Excell hygiejne certifikat, Medley (Engelsk) 




forloeb_billede_hoejre.png